31. december

Stine er meldt til påskestævnet i Skælskør. Hun skal ride Fála og Daffy (Dagfari fra Bjergskoven, som hun låner af Rikke Djusgaard) i 4.2 og T.3.  

 

13. december

Kylja er i dag rejst til Nordjylland. Kylja ejes af Elisabeth & Mundi men vi synes vi har en andel i hende, da de jo har købt hende af os og vi jo har Embla efter hende. Kylja har været flokkens ubestridte leder, så det er spændende om Embla kan løfte arven eller om der vil ske en større omrokering i flokken.  

 

10. december

Kæpa er rejst til Langland. Vi købte Kæpa af vores venner Mette & Jan, som ville holde en pause med hesteholdet. Pausen er forbi og derfor skulle Kæpa "hjem" igen. Kæpa er straks faldet til i de vante omgivelser.  

 

9. december

Glói er, sammen med vennerne Loftur og Baldur, sendt på unghingste/vallak-fold hos Bente & Bjarne i Ny Tolstrup. Transporten gik fint og de blev i første omgang lukket ud på en græsfold for dem selv. De kaldte selvfølgelig på deres mødre men da de har masser af mod på tilværslen, tror vi de hurtigt falder til. Kæpa har taget det pænt mens en af de andre hopper har kaldt lidt. Når mælketrykket er taget af, kommer de ind i flokken til de andre heste.  

 

1. december

Valvas pause er forbi og hun virker glad for at komme i gang igen.  

 

29. oktober

"Øvrige dyr" er opdateret og der er kommet billeder af bl.a. alle kattene.  

 

26. oktober

I dag har vi fået håndprøvet Embla og hun er heldigvis stadig i fol :-)  

 

22. oktober
I denne weekend har vi holdt arbejdsweekend i vores nye stald. Vi har fået sat bokse op og indrettet en del af foder/sadelrummet. Vi er nu ved at få lavet de sidste småting. Hestene er flyttet ind og de nyder virkelig den nye løsdrift, der er større end den gamle og med to udgange. De skal nu spise ved at stikke hovederne ud gennem tremmer og det har krævet lidt tilvænning for nogle af hestene. De skal nu nok få styr på det allesammen. Billeder af stalden kommer forhåbentlig snart!  

 

5. oktober
Næla er i dag scannet i fol med Kristall fra Sagastadir. Hun har termin omkring 1. august 2007. Det er lidt sent men hun har gået sammen med Kristall hele sommeren, så hun har åbenbart ikke ment hun var klar før. Nu skal hun tilrides let så hun er klar til at gå rigtig i gang med, når føllet skal vænnes fra.  

 

16. september

I weekenden har vi deltaget i Geysir Mesterskaberne. Stine og Fála blev nr. 6 i 4.1 med 5,27 og nr. 4 i T.1 med 5,37. Da der var en der trak sig, fik de mulighed for at ride finale i begge klasser. De red næsten udelukkende sammen med hingste men det gik rigtig fint. De red sig op til en 2. plads i 4.1 med 5,73 point og til en 3. plads i T.1 med 5,84 point. Stine blev bedste junior i disse klasser og Fála bedste hoppe. Susan og Valva debuterede i 4.5 og T.8. Efter udtagelserne førte de begge klasser med henholdsvis 5,37 og 5, 57 point. I 4.5-finalen blev de slået og endte på en 2. plads med 5,47 point. I T.8 holdt de 1. pladsen og fik 5,94. Valva blev kåret til bedste unghest. Valva opførte sig på alle måder som en rutineret stævnehest, trods det at hun kun er 5 år. Vi er rigtig stolte af hende og glæder os til at se hvad det rækker til i fremtiden.  

 

31. august
Vi har sat Glói til salg. Der er lagt nye billeder ind af ham.  

 

27. august
Stine og Fála deltog i 4.1 og T.1 til Sjællandsstævnet. Det blev til en 8. plads i 4.1 efter at have ligget på en delt 9. plads med 5,57 i udtagelsen. I T.1 fik de 5,37 som rakte til en 14. plads. I stiltølt blev de nr. 5 så der kom en enkelt roset med hjem.  

 

19. august
Stine og Fála deltog for Geysir i Tvekampen mod Faxi. De gjorde det fint og fik en 3. plads i 4.1 og en 4. plads i T.1. Desværre tabte Geysir kampen i det samlede resultat.  

 

17. august
Vi har fået at vide at den vejledende kåring er aflyst pga. for få tilmeldte! Ærgeligt når vi nu har prøvet at forberede Valva optimalt. Vi arbejder mod at få hende "rigtig" kåret ved den første kåring i 2007.  

 

17. juli
Der er nye billeder af Valva på hjemmesiden.

16. juli
Stine og Fála er i dag kommmet hjem efter en uges ridelejr hos Mille Kyhl. Det har været en god uge.


12. juli Kæpa er i dag scannet drægtig, 19 dage henne! :-)  

 

9. juli
Stine og Fála deltog i weekenden i DM på Hedeland. Det blev til en 7. plads i 4.1, 10. plads i T.1 og 4. plads i Freestyle. De red ikke op til deres bedste men med absolut tilfredsstillende resultat, så vi er godt tilfredse og stolte! Det er første gang at de har deltaget i DM og det har været en stor oplevelse.


23. juni
Vi har hentet Kæpa og Glói hjem. De skal gå sammen med Fam. Nordbjergs Gála og Loftur, som de også har gået sammen med hos Dagur. Dagur skal til Nordjylland i morgen og fortsætte bedækningssæsonen, så vi håber hopperne er i fol. Under alle omstændigheder ville vi ikke sende dem med på så lang en køretur.

20. juni
Vi har hentet Valva på Nørregård. Hun har nu været i en måneds træning hos Isabelle Felsum. Valva har udviklet sig virkelig meget. Hun har fået stabiliseret gangarterne og viljen. Hun kom til Nørregård som en "baby" og er kommet hjem som en atlet. Hun har meget god tølt og skridt, fin trav og begynder at finde balancen i galoppen. Der er masser af pas men den venter vi lidt med endnu. Valva er samarbejdsvillig og har stor vilje. Der kommer nye billeder af Valva på hjemmesiden i nær fremtid.

10. juni
I dag har vi fået wrappet. Græsset har ikke fået vand, vejret har været skyet, lunt og let blæsende så vi tror wrappen bliver af god kvalitet.

7. juni
Vejrudsigten er lovende så vi har fået slået græsset i dag og regner med at wrappe på lørdag.

7. juni
Embla er i dag scannet i fol, hun er 21 dage drægtig!

21. juni
Vi har tilmeldt Valva til den vejledende kåring på Hedeland d. 19. august.

6. juni
Stine og Fála deltog i pinsen i Elitestævnet på Hedeland. Lørdag fik de 5,57 i 4.1 og 5,37 i T.1. Søndag fik de 5,43 i 4.1 og 5,40 i T.1. Det var et godt og veltilrettelagt stævne, hvor kun vejret kunne have været bedre.

30. maj
Vi har besluttet at Kæpas føl skal hedde Glói. Glói betyder glødende, hvilket passer godt til hans utrolig røde man. Han har nu fået sin egen side under "Vores heste".

30. maj
Finells side er opdateret med billeder.

28. maj
Blossi har nogle gange været udlånt til Jesper, som er "ny" islænderrytter. I weekenden har de været til stævnetræning og stævne for skovtursryttere og nybegyndere i Geysir. De klarede sig rigtig flot og blev nr. 3 i 4.5 og nr. 2 i T.8. Tillykke!

28. maj
Næla er blevet bedækket, så vi håber hun er i fol.

28. maj
Kæpa fik tidligt i morges et rødblak hingsteføl. Han blev født i det fri. Det var et værre regnvejr så vi tog mor og barn ind. Føllet er lidt sammenkrøllet men han trives og bliver hurtigt rettet ud.

 

27. maj
Vi har kørt Næla til Kristall. Hun er ved at være voksen og ser godt ud, så vi håber på et dejligt (hoppe)føl til næste år!

25. maj
Kæpa er højdrægtig og det ser ud som om hun kan fole når som helst. Vi venter spændt!

25. maj
Stine og Fála var i dag til Kr. Himmelfartsstævne i Faxi. De forbedrede sig igen og fik 5,67 i 4.1 hvilket de kun har fået én gang før (sidste efterår). Tølten bliver bedre igen for hvert stævne men er dog stadig ikke optimal, men Rom blev jo som bekendt ikke bygget på én dag så der er lidt at se frem til!

24. maj
Stine og Fála var i dag til drive in-stævne på Nørregård. Det gik rigtig godt. De fik 5,63 i 4.1, hvilket er højeste resultat i år. I T.1 gik det også ok, Fála er godt gående nu og så er det "bare" hende og Stine der skal være enige om tingene. :-)

20. maj
Embla er blevet bedækket i dag -  vi håber der er gevinst! :-)

15. maj
Vi har i dag kørt Valva til Nørregård, hvor Isabelle Felsum skal træne hende en måned. Det bliver dejligt at få hende hjem igen, for vi ved at Isabelle gør et super stykke arbejde.

14. maj
Stine og Fála blev nr. 5 i T.3 og nr. 3 i 4.2 ungryttterfinaler ved Katulabos Bededagsstævne. Fála er stadig ikke optimalt gående i tølt men det bliver bedre og bedre for hver gang hun bliver redet. Det var et hyggeligt stævne hvor ungrytterne generelt klarede sig rigtig godt.

10. maj Fála fejler heldigvis ikke noget. Vi har redet hende lidt til aften og det ser ud til at gå ok, så vi fortsætter træningen.   9. maj
Stine og Fála har i dag været til Drive-in stævne i Dyrdilmýri. Desværre var Fála ikke rengående i tølt og vi valgte derfor at melde fra 4.1. Der er intet at se i grundgangarterne og Fála virker umiddelbart ikke til at have ondt, så hvad det er, er ikke til at sige. Stine har pga. sin konfirmation ikke redet så meget de sidste 14 dage og vi har intet bemærket før. Vi får for en sikkerheds skyld Fála tjekket i morgen.

7. maj
Tjaldur fra Skullerup er blevet kåret i Sverige. Tjaldur har haft en lidt svær start, da han brækkede et ben efter kun at være redet kort tid. Han blev fremstillet sidste år med en flot bygningsbedømmelse men ikke tilfredsstillende rid. Nu ser det ud til at han er på vej, hans bygning er meget flot og ridegenskaberne ved at komme med.
Læs mere om Tjaldur på hans egen side under "Andre heste".          
Fotos: Tim Kvick

6. maj
Vi har besluttet at sende Embla til hingst, så hun er i dag kommet til Dagur fra Kjárnholtum, se www.dagur.dk.

23. april
Stine og Fála har i weekenden deltaget i Det Sjællandske Ungdomsstævne. De klarede sig fint. I 4.2 fik de 5,37 i udtagelsen og blev nr. 3 i finalen med 5,67. I T.1 opnåede de deres hidtil bedste udtagelseskarakter med 5,40. Det rakte til endnu en 3. plads i finalen, hvilket vi er meget tilfredse med. Det var et godt og hyggeligt stævne. Det var et godt stævne. 19. april
Stine og Fála var til Drive-in-stævne i Dýrdilmýri i går. De startede som nr. 2 i T.1 og selvom de ikke red et optimalt program, blev vi alligevel overraskede over at dommerne dømte det til 4,53. Så lavt har de vist aldrig fået før og Stine var lidt skuffet. Som klassen skred frem blev det dog klart at stort set alle kom ud med lignende resultater. Kun én ekvipage fik fuldt fortjent flotte karakterer. I 4.1 gik det bedre. Stine mener selv at hun red sit til dato bedste program og det blev belønnet med 5,53, så vi kørte derfra i godt humør.


18. april
Stine, Fála, Susan og Valva har de sidste to dage været på kursus med Isabelle Felsum. Vi fik eneundervisning 2 x ½ time dagligt og det gav et rigtig godt "skub" videre. Stine og Fála arbejder med stævnetræning og Susan og Valva med grundridningen. Valva får mere og mere vilje, hun er meget samarbejdsvillig og utrolig nem at have med overalt. Vi har arbejdet med volter, schenkelvigninger og versader og hun lærer hurtigt. Hendes tølt er rigtig fin med god bæring. Traven kræver lidt mere arbejde, men hun kan nu rides i den på volter, kun med enkelte udfald og der kommer mere og mere tempo. Hendes skridt er super god med meget stor overtrædning. Galoppen har vi først lige taget hul på. Den er - hm - en oplevelse! Flad, pasagtig 5-gængergalop når det er værst. Den skal der virkelig arbejdes med, men det tager vi hen ad vejen. Pas er der masser af og den tager vi hul på, når tiden er inde om sikkert laaang tid! Alt i alt er Valva en herlig ridehest, som vi bliver mere og mere glade for :-)


15. april
Stine og Fála er kommet hjem fra et godt stævne hos Hrimfaxa.
Resultatet blev en udtagelseskarakter på 5,5 i 4.1 og 5.23 i T.1. Det rakte til to 4. pladser og det er vi godt tilfredse med. Det er rart at få taget hul på stævnesæsonen og få testet om træningen går i den rigtige retning. Det gør den heldigvis og vi ved hvad der skal arbejdes videre med.


10. april
Stine og Fála har i weekenden igen været til træning med ungdomstalentholdet på Vinkærgård. Nu bliver det så spændende at komme ud og afprøve evnerne på ovalbanerne. Første stævne er i Hrimfaxa langfredag, og så fortsætter det med diverse stævner på Sjælland, første gang d. 18.4. i Dyrdilmýri.

April
Vi er gået igang med at ride Valva igen. Hun er meget motiveret og virker til at have fået lidt mere vilje sikker i kraft af at hun føler sig vældig erfaren! Gangarterne og samarbejdsviljen er fine, så nu er det "bare" op til os at gøre vores bedste :-).


30. marts
Hjemmesiden er opdateret med billeder af "andre heste".


1. marts
Stine og Fála er meldt til Det sjællandske ungdomsstævne. De skal deltage i 4.2 og T.3.
Stine/Fála og Susan/Embla er meldt til Bededagsstævnet hos Katulabo i 4.2 og T.3 og Elitestævnet på Sjælland i 4.1 og T.1.


I uge 7 var Stine og Fála på ridelejr hos Mille Kyhl www.staldkyhl.dk. Det var en super god uge med masser af undervisning, ture i skovene, hygge og forkælelse og ikke mindst - nye venskaber. Stine vil meget gerne deltage igen en anden gang.


23. januar
Stine og Fála deltog i weekenden i træningen af ungdomstalentholdet på Vinkærgård. Rytterne blev undervist af landstræner Rune Svendsen og det var en stor oplevelse at være med. Det var også hyggeligt at møde de andre på holdet. Næste samling bliver i april samme sted.


Januar 2006
2005 var et godt år for os. Vi fik kåret vores hopper Fála og Embla - begge fra Skullerup - med tilfredsstillende resultater. Hopperne blev trænet og vist af Isabelle Felsum. Som led i træningen red Isabelle begge hopper til det sjællandske pinsestævne. Hopperne klarede sig godt og specielt Embla impornerede ved at vinde udtagelsen i 4.1 og blive delt 3´er i T.1. På dette tidspunkt havde hun været redet under ½ år. Begge hopper kvalificerede sig til Sjællandsmesterskaberne næste dag. Her gjorde de det igen pænt og sluttede ca. midt i feltet.
Efter kåringen har Stine startet stævner på Fála og Susan på Embla.
Stine og Fála vandt 4.1 ved ungdomsstævnet i Faxi og ved Geysir Mesterskaberne. Ved alle starter har de fået over 5.0 i udtagelserne og er derfor kvalificeret til DM 2006. Bedste resultat var 5,67 i 4.1-udtagelsen ved Geysir Mesterskaberne og dette resultat gjorde at de blev udtaget til ungdomstalentholdet i DI.
Susan og Embla har ikke konkurreret lige så meget men klarede sig bedst ved Sjællandsstævnet, hvor de blev nr. 4 i T.1.
I efteråret/vinteren har hopperne haft en velfortjent pause.
Kæpa er ifolet med Vængur fra Auðsholtshjáleigu og har termin omkring 1. juni.
Vi har fået lov at trække et føl på Fálas datter Næla, som ejes af vores venner. Næla var til bedækning hos Kristall fra Sagastadir men kom desværre ikke i fol, så planen er at hun skal af sted igen 2006.
I sommers besluttede vi at købe en ny hest: Depla fra Belkanto. Depla er ud af en godt kåret og meget spændende afstamning, hun har et tiltalende væsen, er køn og har en fin farve. Depla skal være kommende ride- og avlshest hos os. Lige nu er hun enormt langhåret, så vi glæder os til at se hvordan hun ser ud til sommer.
Vi har startet tilridningen af Valva i sensommeren. Hun er meget motiveret og nem at arbejde med. Hun har fine bevægelser og god vilje. Hun har pause nu og vi starter hende op igen til foråret.  

Susan & Jan Holmgaard Christensen - 4330 Hvalsø - tlf: +45 21759924/20223223 - mail: susjamail@gmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net