24. december

Glædelig jul til alle! Elliot er desværre blevet aflivet i dag pga. alderdom. Elliot har i den seneste tid ikke været helt på toppen og de sidste 4-5 dage har han spist minimalt. Vi håbede, at han holdt julen over, så vi ikke skulle være kede af det i julen, men i dag havde han det så dårligt og kunne ikke rigtig rejse sig, at vi besluttede at tage afsked med det samme. Vi tilkaldte derfor dyrlægen og Elliot tog så af sted til de evige jagtmarker ved 15-tiden. Dette er vi selvfølgelig meget kede af, men han har levet i 12½ gode år så det er vi glade for. Elliot var en super dejlig hund, som altid var glad og man kunne gøre næsten alt ved ham uden han sagde noget. Han vil selvfølgelig blive husket og vi vil savne ham. Nu skal vi lige vænne os til ikke at have hund - det bliver ret tomt især lige i starten.    


5. december

Brynja har fået sko på og Stine har nu haft hende ude og arbejdet med hende fra jorden 3 gange. Hun er meget høflig og vågen så det er dejligt! Hun virker som om, hun synes det er fedt at komme lidt igang :-)  

 

5. december

Stine er godt igang med Klassi og det går rigtig godt. Klassi er meget sød og velopdragen. Vi fik at vide, at han havde svært ved traven og "kun" töltede, men han traver fint på små volter, så det er bare super. Nu er han jo også blevet et år ældre, så det kan være han er blevet lidt mere moden siden han blev redet til som 3½-års på Island. Klassi bliver redet på en masse ture sammen med andre heste og på banen alene og det går fremad. Han bliver taget med til Isabelle undervisning på lørdag og så må vi se, hvad Isabelle synes.  

 

4. december

Vi har meldt til juleridetur i Thor hos Jana og Finn på søndag d. 9. december og ser frem til en hyggelig dag. :-)   2. december Vi har besluttet at købe en ven til Hirse - Oskar. Han er en venlig fugl som gerne vil snakke med os. :-)    
 

1. december

Så blev det tid til at Henrik og Jannes Stjarni, som Stine red et par gange inden, kom hjem fra træning hos Isabelle. Sammen med ham kom deres hoppe Brynja frá Nýjabæ efter Kraflar frá Midsitju. Brynja er en 1. klasses hoppe med 8,48 i bygning, bl.a. 9 for hoved, hals/skulder og prop. og 7,85 i rideegenskaber som 5-gænger, total 8,10. Brynja er 9 år, sort med stjerne og er en rigtig smuk hoppe! Hun ankom til Danmark sammen med Klassi i foråret. Det er meningen at Brynja skal have sko på og så får Stine lov til at ride hende. Det bliver spændende, hvad det kan udvikle sig til! Susan vil ride Stjarni lidt og så må tiden vise om han skal sælges eller være Henriks ridehest :-). 

    

 

25. november

I dag har været "store bytte heste-dag". Vi har kørt Valva og Óskadís ud til Janne og Henrik i Nyby. Óskadís har jo boet der det meste af sit liv og hun synes vist, det var dejligt at komme "hjem" igen og hilse på vennerne. "Vennerne" er halvsøstrene Dagrun og Blida, som ejes af Janne og Henrik og vores egen Depla. Óskadís skal gå der i vinter imens hun har pause. Til foråret, når vi går igang med egentlig tilridning, kommer hun hjem igen. Valva skal blive der indtil videre mens hun er i fol. Klassi og hans ven Faxi er kommet hjem til os. De bliver skoet i morgen og derefter går Stine i gang med træningen af Klassi. Faxi har været hos os før, så han kender forholdene og Klassi tog flytningen stille og roligt.  

 

17. november

Malou fik 1 killing i august. Zorro, som han kaldes, er vældig legesyg. Lasse har fået lov at beholde ham, da hans kat Mille døde af alderdom i september.      

 

16. november

Viktor er blevet kastreret, da vi ikke vil have flere kaninunger. :-)  

 

16. november

Klassi er en 4½-års unghingst efter Kolfinnur frá Kjarnholtum og en førsteklasses mor - Byg. 8,16, Rid. 8,11 (pas 5,5), Total 8,11. Hun har bl.a. 9 for hove og trav! Klassi er kommet hjem fra Island i foråret. Han er blevet redet en smule som 3½-års deroppe. Han kommer snart ud til os og så skal Stine ride ham for at se om han er et hingsteemne, ellers skal han kastreres. Det bliver spændende at se, hvad han er for en. Han har samme ejer som Dagur frá Kjarnholtum.      

 

15. november

Fála er i dag blevet scannet i fol med Pétur fra Oren. Hun er ca. 6 uger henne og har altså termin i slutningen af august - starten af september 2008. Det bliver et lidt sent føl, men vi er glade :-) Valva er blevet håndprøvet og er heldigvis stadig i fol med Viktor - nu 3 måneder henne. Vi glæder os meget til forhåbentlig at få 2 levende føl næste sensommer! :-)         

 

15. november

Daffy blev solgt i oktober til en rar familie, som er rigtig glade for ham og Daffy trives med det. I dag er han så blevet kørt til sit nye hjem. Vi håber det fortsat vil gå godt og ønsker held og lykke til de nye ejere. :-)  

 

6. november

Sóley er i dag blevet kørt i kåringstræning hos Rasmus. Sóley er en sød hest, som har været sjov at ride. Stine har været glad for hende. Vi håber hun får en fornuftig kåring til næste år.  

 

November

Vi er begyndt at arbejde lidt med Óskadís. Hun synes det er sjovt at komme ud og lave noget. Stine rider hende 5-6 gange af 10 min. hvorefter hun skal have en lang vinterpause. Vi starter egentlig tilridning til foråret, hun er jo kun en lille baby endnu. :-)  

 

28. oktober

Vi har været ude og se til Depla. Hun er rigtig fin. Hun er efter den nye blup steget til 119! Selvfølgelig tæller bluppen ikke alene, men det er jo ikke dårligt at have en hoppe med sådan en høj blup. :-)            

 

20. oktober

Vi har fra torsdags af været på besøg hos Mette og Jan på Langeland. Vi har aftalt med dem at tage Pjakkur med hjem og ride ham lidt for Mette, fordi hun ikke lige har tiden til det. Han er så kommet med hjem og vi vil nu gå lidt igang med ham. Stine var, som skrevet tidligere her, den første, der red ham hos dem, da vi var på besøg i foråret. Vi så også Glóis søster Gáska efter Kæpa og Dagur. Hun ser rigtig godt ud og de er meget glade for hende.    
 

18. oktober

Geysir skal desværre sælges. Han blev hentet i dag og vil i næste uge blive kørt til kommision i Sverige. Geysir er en hest Stine er blevet rigtig glad for, men desværre har vi ikke mulighed for at købe ham. Vi håber han får en ny ejer, som vil blive rigtig glad for ham.        

 

10. oktober

Stine er for alvor gået i gang med Embla og det går fint. Hun taber sig i takt med træningen og begynder snart at ligne en ridehest igen. Hun vil starte aquatræning i slutningen af november måned.  

 

7. oktober

Stine red i dag Sóley til vejledende kåring på Hedeland. Det gik som forventet, hun fik følgende karakterer: Hoved 7, Hals 7,5, Overl. 7,5, Prop. 7,5, Benkv. 7,5, Benb. 7, Hove 8, Hår 8, Byg. 7,52. Tölt 7, Trav 8, Pas 5, Galop 7,5, Form 7,5, Vilje 7,5, Skridt 7,5, Langsom tölt 7, Langsom galop 7,5, Rid. 7,06. Total 7,25. Sóley er klar til egentlig kåringstræning nu og hun vil komme op til Rasmus Møller Jensen så snart han har tid.          

 

16. oktober

I dag er den sidste kaninunge blevet solgt fra sidste kuld. Rigtig dejligt. Vi håber at de nye ejere bliver glade for hver deres kaniner. :-)  

 

30. september

Vi har i dag haft Sómi med til Det Sjællandske Følshow. Showet blev holdt på Tuse Næs og der deltog 31 føl. Vi havde haft Sómi og Embla på boks natten inden showet i håb om at Sómi ville være nogenlunde ren og i det mindste tør. Showet startede kl. 10 og Sómi skulle bedømmes sidst kl. ca. 15. I mellemtiden stod han og Embla på fold og desværre var det bygevejr, så det var et vådt føl vi kunne vise frem. Sómi opførte sig eksemplarisk, også selvom Embla var noget oppe på mærkerne. Sómi blev 2. bedste hingsteføl og karaktermæssigt samlet nr. 2, så det var over al forventning! Føllene bliver bedømt på en skala fra 0-5. Sómi fik følgende karakterer: Proportioner 3, front 3, ryg og kryds 3, fundament 3, form og holdning 3,5, bevægelse 3, temperament 3, dette gav en total på 3,10 og vi er glade for at han er over middel på alle punkter. Alle kommentarer kan læses på Sómis egen side.    

 

17. september

Vi har i dag fået scannet Fála og Valva. Fála er desværre ikke i fol men der var store æg, så hun får endnu en chance for at blive drægtig i år. Hun lukkes ind til Pétur fra Oren igen i morgen. Valva er heldigvis i fol! Hun skal fole i juli 2008 og vi rigtig glade og glæder os meget. Valva er jo ifolet med Viktor fra Diisa og vi tror det bliver et meget spændende føl!  

 

16. september

Mille er desværre død af alderdom. Lasse fandt hende død og er meget ked af det. Det er vi rigtig kede af og specielt Lasse er ude af den, da Mille jo altid sov sammen med ham, det var Lasses yndlingskat. Men sådan er det jo desværre når man har mange dyr. :-( Lidt uheldigt, at "alle" Lasses dyr skal væk på en gang, først kaninen Nala og så Mille lige efter. Men han har gudskelov stadig undulaten Hirse. :-) Mille vil blive husket som en dejlig kat.  

 

16. september

Geysirmesterskaberne er vel overstået med god stemning, fint vejr, flotte præstationer og mange sponsorpræmier. Susan red Valva og Gæfa og det gik tilfredsstillende eftersom forberedelserne har været minimale. Valva har jo været til hingst siden DM og er derfor kun redet meget lidt og Gæfa havde Susan kun redet 3 gange siden Tvekampen. 

Susan og Valva fik 5,07 i 4.1 og 5,30 i T.1. Dette rakte ikke til finalepladser. Susan og Gæfa fik 4,33 i 5.1 og 5,23 i T.5. Ingen finale i 5.1 men en foreløbig 3. plads i tølten. I finalen fik de 5,28 og endte som nr. 4.

Stine og Sóley fik 4,97 i 4.3 juniorklasse, hvilket var nok til en 1. plads efter udtagelsen. De vandt finalen med 5,28. De forsøgte sig igen med T.2 og der fik de 4,73, hvilket blev til en foreløbig 4. plads. I finalen fik de 5,04 og holdt pladsen. Stine og Fála fik 5,47 i 4.1 og var nr. 3 efter udtagelsen. I finalen fik de 5,77 og beholdt deres placering. I T.1 fik de 5,40, hvilket rakte til en 7. plads og altså ingen finale. Fála gik rigtig flot på trods af at hun er temmelig tyk efter at have været til hingst. Stine og Geysir fik 5,13 i 4.1. Der var flere fejl undervejs som blandt andet skyldes at vi har ændret lidt på vægtningen af Geysir. Han har før gået med vægt på forbenene, men vi har ladet ham gå med vægt på bagbenene lidt den seneste tid, for at hjælpe ham i tølten, der har haft tendens til travtakt. Resultatet var nok til en 7. plads og uden for finalen. I T.1 gik det rigtig godt. De fik 5,67 hvilket bragte dem på 2. pladsen efter udtagelsen. De lavede specielt nogen rigtig flotte øgninger og nedtagninger. I finalen fik de 5,83 hvilket gav en 4. plads. Igen var det et meget flot ridt og især spændende, da Stine jo ikke før har redet Geysir i en finale med mange deltagere.

Ved stævnet deltog også Fálas datter Næla fra Bjergskoven med sin ungrytter Nanna Nordbjerg Nielsen. De var med i 4.5 og T.8 juniorklasser. I 4.5 fik de 5,30 hvilket var nok til en 1. plads som de holdt i finalen med 5,53. I T.8 fik de 4,83, hvilket gav en foreløbig 2. plads. Denne placering blev også holdt i finalen hvor de fik 4,89. Næla klarede stævnet rigtig flot. Hun er jo kun 5 år og har rigtig fine gangarter. Vi glæder os til hun skal kåres næste år og er sikker på at hun kan blive en god konkurrencehest i fremtiden.  

 

13. september

Vi skal til Geysirmesterskaberne i weekenden. Det bliver et travlt stævne. Stine tager 3 heste med; Geysir (4.1 og T.1), Sóley (4.3 og T.2) og Fála (4.1 og T.1) og Susan tager 2 heste med; Valva (4.1 og T.1) og Gæfa (5.1 og T.5), som er Bente og Bjarne Nordbjergs hoppe, som hun også havde med til Tvekampen i august. Det bliver spændende, hvordan det går dem alle. :-)  

 

13. september

I dag er Lasses kanin Nala desværre blevet aflivet. Dette blev hun fordi hun i mandags, da vi kom ud for at fodre kaninerne var helt blå i øjet. Vi tænkte at hun havde revet sig og besluttede os for at lade hende være til dagen efter. Tirsdag var der ikke sket noget videre, men onsdag da Stine kom ud til dem, havde hun fået en slags byld på selve øjet. Stine vaskede det med kamillete og dryppede det med lidt øjendråber, men intet skete. Hun var lidt sløv i det. Vi besluttede os for at hun skulle i et bur for sig selv og så ville vi køre til dyrlægen med hende i dag. Dette gjorde vi så og dyrlægen sagde at hun havde hul i øjet og at den lille byld var det, der skulle være i øjet som var begyndt at "vokse" udaf. Dyrlægen sagde, at man kun kunne fjerne øjet, så der ville være hul ind, ellers måtte hun aflives. Hun sagde også, at det næsten var umuligt at fjerne det, på sådan et lille dyr, så der var ikke så meget at gøre. Det skal lige siges at Nala er fra den 3. maj i år, så hun er lige blevet 4 måneder. :'( Ikke et særligt langt liv. Nala vil blive husket, hun var en virkelig dejlig og sød kanin.                                              

 

8. september

Det har været en rigtig god lørdag. Vi har været til Faxi´s åbne ungdomsstævne på banen i Vipperød. Det gik rigtig godt for Stine. Hun havde både Sóley og Geysir med. Geysir i 4.1 og T.1 og Sóley i T.2 og 4.5. Sóley i 4.5 fordi, de fik en ledig plads i denne klasse. Her fik de 5,8, 5,7 og 4,9 af dommerne, der gav et snit på 5,47, hvilket rakte til en 1. plads. 2. pladsen lå med 5,40, så det var ikke langt fra. De fik mange 6-taller og et enkelt 6,5-tal for sæde og indvirkning. Super flot! I finalen forhøjede de deres snit til 5,53, igen med en del 6-taller og dermed vandt de. I T.2 fik de 5,1, 5,3 og 4,5 og et snit på 4,97. Ærgeligt at de ikke lige nåede de 5,00 i snit, som kræves for at komme på ranglisten. Sóley gik rigtig fint og Stine var meget tilfreds med hendes præstation. Karakterene rakte til en 2. plads ud af 2, men der var ikke langt op til 1. pladsen.                                           

Det gik også godt med Geysir. I 4.1 fik de 5,6, 5,4 og 5,3, et snit på 5,43 og dette rakte til en 1. plads. I finalen fik de 5,60 og vandt dermed klassen. Stine var også tilfreds med Geysir. I T.1 fik de 5,0, 5,5 og 5,3 og et snit på 5,27. Også her gik det godt. Dette blev også til en 1. plads og der blev ikke redet finale, da de kun var 3 i klassen. Så i det hele blev det til 3 1. pladser og 1 2. plads. :-) Super flot!  

 

1. september

Stine og Geysir har fået deres første undervisning af Isabelle. Det gik rigtig godt, Isabelle var meget positiv og synes at det allerede så meget bedre ud med dem. Nu må vi se, hvordan det gå på lørdag til ungdomsstævnet i Faxi, det bliver sjovt at få lidt karakterer på, selvom Stine ikke har redet ham så længe endnu. :-)   

 

30. august

Vi har i dag hentet Fála hjem fra Pétur fra Oren, da hun var færdig med at være i brunst. Hun vil blive scannet om ca. 10 dage sammen med Valva, så håber vi der er gevinst denne gang! :-)  

 

20. august

I dag har vi været på Nørregård. Mette Møller, der også ejer Viktor fra Diisa, har spurgt Stine om hun vil ride hendes vallak Geysir frá Ólafsvöllum efter Kópur frá Mikjunesi, da hun uheldigt faldt af ham og slog sig meget. Vi tog op og prøvede ham og kunne godt lide ham. Vi tog ham derfor med hjem med det samme og nu er det så planen at Stine skal ride Geysir, også til stævner. De er meldt til Ishesteligaen, Faxis ungdomsstævne og Geysirmesterskaberne. Det bliver spændende, hvad det kan blive til. Geysir er en 12-årig musegrå vallak. Geysir har meget gode bevægelser og har gået mange stævner med sin gamle ejer Lillian. De to har opnået 7,5-8 for trav og galop og omkring 6-6,5 for tölt. Geysir har været i A-finale i de helt svære klasser til Bededagsstævne i Herning for et par år siden. Geysir er ikke nem at ride, men han er utrolig sød og velopdragen.          

 

18. august

Valva er færdig med at være i brunst så Isabelle Felsum tog hende med til tvekampen, så vi kunne tage hende med hjem. Vi håber hun er i fol, det virker i hvert fald til det og hun er jo ihvertfald blevet bedækket mange gange! :-)  

 

18. august

Det har været et godt stævne! :-) Susan klarede sig over al forventning med Gæfa, de red sig direkte ind på 1. pladsen efter T.5 udtagelsen med et snit på 5,23. I 5.1 udtagelsen gik det også godt. Her red de sig ind på 2. pladsen med et snit på 5,03. I T.5 finalen beholdt de deres 1. plads med et snit på 5,67. Femgangen gik også godt, her førte de i indtil skridten og igen efter galoppen, men blev så overhalet i passen af Finn Nejstgaard og Bardi. De holdt dog deres 2. plads med et snit på 5,27. Det var meget tilfredsstillende! Det gik også fint med Stine og Sóley. I T.5 blev de slået af bla. Susan og Gæfa og med et snit på 4,67 red de sig ind på 11. pladsen. I 4.3 blev de nr. 6. med et snit på 4,90 og dermed én plads fra finalen, så det var lidt ærgeligt, men de var tilfredse alligevel! :-) Sóley er ved at være meget stabil og gik noget af sit bedste til stævnet.  

 

14. august

Stine har ikke mulighed for at ride Fála til tvekampen(læs nedenunder) og tager derfor Sóley med i stedet. Klasserne bliver nok T.5 og 4.3. Susan rider heller ikke Valva, men i stedet har hun lånt Bente og Bjarnes Gæfa fra Bjergskoven. De stiller formentlig op i 5.1 og T.5. :-)  

 

14. august

Fála er blevet scannet og er desværre ikke i fol. Fála er kommet ud til Pétur igen og bliver så sprøjtet i brunst i dag og så bliver hun sat ind til ham igen. Fála blev også scannet lørdag d. 4. august og dér var dyrlægen i tvivl om det var en drægtighed eller ikke. Fála skulle have været i brunst søndag-mandag d. 5.-6. august, men kom det ikke. Dyrlægen tror så at hun har været i fol, men har smidt det lidt senere og er så ikke kommet i brunst endnu. Så nu får hun lov igen, det bliver hun sikkert glad for. ;-)  

 

14. august

Valva er stort set blevet bedækket alle dage siden hun ankom til Viktor. De er pot og pande og kommer altid gående sammen. Valva bliver snart hentet hjem og bliver scannet og hvis ikke hun er i fol må hun komme derop igen. :-)  

 

1. august

Vi har idag hentet Óskadís hjem fra Viktor fra Diisa igen. Óskadís er ikke klar til at blive ifolet i år, så derfor har vi valgt at Valva skal have lov i stedet. Hun har været meget i brunst og vi er sikre på at hun gerne vil have føl, så nu må vi se. :-)  

 

30. juli

Så er der kaninunger igen, 4 fra Nanna og 4 fra Fína, begge med Viktor. Der er 1 brun, 1 sort/hvid, 1 brun/hvid og 1 sort fra Nanna og 3 sort/hvide og 1 grå/hvid fra Fína. Ungerne sælges når de er 7-8 uger. Se billeder af ungerne under "Øvrige dyr".   19. juli Vi har hentet Fála hjem igen fra hingst fordi hun ikke viste mere brunst så nu må vi håbe at hun er i fol! Hun vil blive scannet om ca. 3 uger.  

 

18. juli

Fála er blevet bedækket nogen flere gange, så nu må vi se hvad det bliver til. Ønsket er selvfølgelig et levedygtigt føl med gode gangarter! Men helst en broget hoppe. ;-)  

 

16. juli

Fála har fået taget sine sko af og er kommet af sted til hingst - Pétur fra Oren. Det gik godt, de hilste lige på hinanden og lidt efter blev Fála bedækket. :-)                                                     

15. juli

Det har været en god weekend. Som skrevet nedenunder er Stine og Fála blevet Danmarksmestre i FS.1 junior og nummer 2 i det alle aldersgrupper lige efter Lone Würtz, som havde et snit på 5,97. Dette er vi meget tilfredse med. I 4.1 gik det godt med Fála og over al forventning med Valva. Det blev til en delt 2. plads på Fála med 5,33 og en 5. plads på Valva med 5,17. Niveauet var meget lavt blandt alle ekvipager - derfor de lave karakterer. I T.1 gik det ikke ligeså godt. Der blev dømt meget lavt og juniorene lå tæt, det blev til en delt 8. plads på Valva og en 7. plads på Fála - begge lige under 5,00. 0,07 fra en finaleplads på Fála. Dette blev så til en bronzemedalje i 4-gangsombination junior på Fála med 5,08 i snit. Stine gik raslende hjem med 3 medaljer - 1 guld, 1 sølv og 1 bronze plus 1 blå, 1 grøn og 1 gul rosette. Alt i alt en vindende weekend. :-) Vi er i hvert fald tilfredse!  

 

14. juli

Så er det lige blevet offenliggjort at Stine og Fála er blevet Danmarksmestre i FS.1 - freestyle med et snit på 5,57.  

 

2. juli

Hjemmesiden er opdateret med bl.a. mange nye billeder af de fleste af hestene. Også fotoalbummet er opdateret med nyere billeder af hestene. :-)  

 

1. juli

Vi har idag kørt Óskadís op til Viktor. Óskadís tog det fint og startede, ligesom sin mor altid gjorde, med at gå en runde langs hegnet på folden, total ligeglad med de nye heste. Nu må vi se hvordan det går, vi har set hende være i brunst da hun ankom hos os. Hun skal håndbedækkes. Vi tog nogen billeder af hende og Viktor deroppe. Han er en flot fyr, der har fået smag for damer. Han har allerede bedækket 2 hopper, nemlig Mette Møllers egne hopper. :-)                        

 

19. juni

Vi har booket en bedækning til Fála hos Pétur fra Oren, der ejes af Anne Marie Veistrup. Pétur er efter Glitnir frá Strandarhöfda og Trumba frá Ytra-Dalsgerdi og har en blup på 115. Han blev fløjhingst med 8,00 i bygning - 4 år gammel - til Hedelandskåringen d. 15.-17. juni 2007. Delkarakterene er hoved 8, hals 8, overl. 8, prop. 8, benk. 8,5, benb. 7,5, hove 7,5, hår 9. Anne Marie ønskes stort tillykke med det flotte resultat. I går var vi ude og se Pétur, først løbe løst rundt og derefter blive redet af Dennis Johansen. Han har flotte gangarter og er meget smidig. Fála vil blive sat ud til ham lige efter DM 2007.                

 

16. juni

Stine er tilmeldt Faxi´s åbne ungdomsstævne d. 8. september 2007 på Valva og Fála, begge i 4.1 og T.1.    

 

15. juni

Viktor fra Diisa er netop blevet bygningsbedømt på Hedeland med 7,93 og dermed fløjhingst. Delkarakterene er hoved 8, hals 8, overl. 8, prop. 8, benk. 7,5, benb. 8,5, hove 8, hår 7. Viktor er efter Garri frá Reykjavík og Svana frá Nedra-Ási og har en blup på 119. Viktor ejes af Isabelle Felsum og Mette Møller som ønskes stort tillykke med det flotte resultat. Vi har booket en bedækning hos Viktor og regner med at Óskadís bliver den heldige.  

 

14. juni

Stine og Fála og Susan og Valva er tilmeldt Geysir-Faxi tvekampen d. 18. september 2007. De stiller begge op for Geysir og regner med at Geysir vinder i år! ;-)  

 

13. juni

Stine er tilmeldt Danmarksmesterskaberne d. 13.-15. juli 2007 på Hedeland på Valva i 4.1 og T.1 og Fála i 4.1, T.1 og FS.1. Vi glæder os meget til at se, hvad det kan række til i år. :-)  

 

10. juni

I weekenden har vi været til Fyns Mesterskaberne. Stine deltog på Valva i 4.1 og T.1. Stine har kun nået at ride Valva 5 gange inden stævnet og hun var meget nervøs. Målet var kvalifikation til DM og det blev opfyldt md fin ridning. Karakterene var 5,33 i T.1 og 5.43 i 4.1. Nu skal de bruge tiden på at lære hinanden lidt bedre at kende og træne frem mod DM. Det var et meget fint og velorganiseret stævne men meget varmt! Der var virkelig mange gode ekvipager og megen god ridning.  

 

28. maj

Ved pinsestævnet på Nørregård i Helsinge bliver sjællandsmestrene kåret. I år deltog Stine med Fála og Susan med Valva. Vi havde campingvogn med, så vi slap for at køre hjem og det var nogle hyggelige dage i selskab med gode venner og heldigvis slap vi med kun lidt regn. Stine og Fála red deres bedste i 4.1 og scorede karakteren 5,90. Dette rakte til en 9. plads. I finalen, som blev redet på deres dårligste volte, avancerede de til en 7. plads og bedste junior. De red også freestyle. Det gik forrygende og de blev sjællandsmestre med karakteren 5,62. I stilpas førte de efter første gennemløb men missede desværre det andet og blev derfor ikke placeret. Tølten gik ikke godt men de blev alligevel 3. bedste junior. Susan og Valva havde deres debut i de svære klasser. Forberedelserne har ikke været optimale, da Valva har været småskadet, men stævnet gik alligevel meget tilfredsstillende. I 4.1 fik de 5,63 og i T.1 5,50. I T.1 kom de i b-finalen på en delt 11. plads. Finalen var dog hård for Valva, i den frie tølt var hun træt og det blev til for meget rul, så de sluttede som nr. 10. Stiltølt var helt nyt både for Susan og Valva, men det gik fint og de sluttede som nr. 2. Alt i alt et meget tilfredsstillende stævne :-).  

 

25. maj
Stine med Fála og Susan med Valva er tilmeldt ISHESTELIGAEN, se www.ishesteligaen.dk .  

 

20. maj

Valva virker til at have det godt igen, så hun er redet let i wekenden og det er heldigvis gået fint. Susan forventer derfor at tage hende med til pinsestævne som planlagt.  

 

18. maj

I dag har vi hentet Òskadís hjem. Hun har fra hun var helt lille gået på unghoppefold sammen med Depla og nogle andre hos Janne Knudsen & Henrik Falster Hansen. Vi overvejer at ifole Óska i år, da hun er stor og veludviklet. Men inden vil vi have, at hun kommer ind i flokken, så der ikke bliver for meget stress når hun evt. er i fol. Òska har en enorm selvtillid og vi anser hende for at være en ret intilligent hest, så vi vil begynde at arbejde lidt med hende fra jorden i løbet af efteråret. Samtidig ankom også Röst og Vedís. Vedís har et hingsteføl efter Dagur ved siden, som sikkert bliver en god legekammerat for Sómi og lillesøster. Röst, Vedís og føllet ejes af Janne & Henrik, og skal gå her indtil juli, hvor de skal hjem for at bedækkes ved Dagur.  

 

17. maj

Susan har i dag været til Kr. Himmelfartsstævne i Faxi. Det var meningen hun skulle ride Valva, men da hun ikke er klar, og Stine ikke var tilmeldt pga. arbejde, blev det Fála i stedet for. Susan har redet Fála på enkelte ture men ikke trænet stævneridning, så forventningerne var ikke store. Det var et utroligt dårligt vejr nærmest hele dagen, men utroligt nok var der fra start kun 2 frameldinger og herfra skal lyde stor ros for alle, der var i "arbejde" og gennemførte stævnet, trods alt :-). Susan og Fála fik 5,13 i T.1 og 5,47 i 4.1. Ikke impornerende men tilfredsstillende omstændighederne taget i betragtning. 4.1 valgte vi at ride kun som udtagelse og T.1 som både udtagelse og finale. Det blev til 2 2. pladser, i T.1 dog delt med 2 andre.  

 

16. maj

Valva er kommet sig over mukken, som hun fik lige inden kåringen i Herning. Desværre er hun småskadet pga. et spark og da vi ikke ved hvornår hun er rideklar igen, har vi besluttet at hun ikke bliver vist til kåringen i juni. I stedet vil vi vise hende til kåring på Sjælland til næste år. Ærgeligt, men det er jo de ting vi kommer ud for, når vi har med levende væsener at gøre.  

 

15. maj

Gála ejes af Bente & Bjarne Nordbjerg Nielsen, men hun bor hos os i øjeblikket. I dag har hun fået et fint brunblak hoppeføl. Far til føllet er Dagur fra Kjarnholtum, så det er altså en lillesøster til Sómi på farens side og faktisk også en grandkusine på mødrene side, da hingsten Blakkur fra Tumabrekku er morfar både til Gála og Embla! Se billeder af Gálas føl her.  

 

8. maj
Sómis side er opdateret med nyere billeder.  

 

5. maj

Hjemmesiden er opdateret, bl.a. Mýslas side.  

 

4. maj

"Øvrige dyr" siden er opdateret bl.a. med billeder af Viktor og Lasses nye undulat.   4. maj Så har vi endelig fundet et navn til Emblas føl! Han har fået navnet Sómi fra Skullerup, der betyder hæder/ære. :-)  

 

3. maj

Ja, for at det ikke skal være løgn har Stines ene kanin - Nanna - som iøvrigt har 2 kaninunger i forvejen fået 6 unger. Lige født ved middag tror vi. Viktor har parret hende da han gik sammen med hende lige da hun fik hendes første unger for ca. 4 uger siden. Dvs. at hun nu går med 2 kuld unger ialt 8 stk. De ældste kan heldigvis passe sig selv nogenlunde så de kommer på græs lidt af dagen så hun kan være lidt alene med de små nye. Da de ikke er så gamle kan vi ikke se farverne nøjagtigt, men der ihvert fald en masse plettede. De vil også blive sat til salg når de er gamle nok.  

 

1. maj

Lasse har idag været ude og købe en lille ny undulat. Den er ca. 1 måned, og en rigtig sød og kælen én. Den er blå/lilla og hvid. Den har ikke fået navn endnu da man ikke kan se kønnet fordi den ikke er gammel nok endnu, men Lasse har da valgt både et drenge- og pigenavn. ;-)  

 

30. april

Lasses hamster Jerry er desværre gået bort idag. Dette er vi meget kede af, specielt Lasse er selvfølgelig ked af det. Jerry blev ca. et år så det var ikke meget, men han vil blive husket!  

 

25. april

Stines anden kanin har i nat fået unger - 7 stk, både sort/hvide, grå/hvide, brune/hvide, grå og sorte. Dette havde vi ikke regnet med da det ikke så ud som om at Fína var interesseret i Viktor. De vil blive sat til salg når de er gamle nok.  

 

24. april

Emblas føl har nu fået sin egen side. Føllet har endnu ikke fået navn, så indtil videre hedder siden "NN fra Skullerup".  

 

22. april

Så er kåringen i Herning overstået. Vi havde Valva med i 6-års klassen. Valva er trænet og blev fremstillet af Isabelle Felsum. Herning bød på meget blandet vejr. Torsdag og fredag var det stiv kuling og regn og særdeles dårlige vilkår at fremvise heste i, hvilket også afspejledes i mange af karakterene. Heldigvis blev vejret fint til weekenden og der blev hævet rigtig mange karakterer. Valva gik ned i bygning i forhold til den vejledende bedømmelse for en måned siden og en af dommerne var endda den samme! Det er nu anden gang vi oplever det, så vi har da lært at man ikke skal tage bedømmelserne alt for alvorligt. Valva fik i bygning 7, 7.5, 8, 8, 7, 7, 7.5, 7.5 ialt 7,48. I rid. fik hun 8, 7, 5, 8, 8, 8, 8,5 ialt 7,44, hvilket gav en total på 7,46. Valva havde trådt sig kort tid inden kåringen og havde fået muk. Under kåringen blev hun noget øm i benene og mukken bredte sig på trods af at vi forsøgte at behandle det. Vi valgte derfor at trække hende, så hun kom ikke med i gruppevisningen. Det var en stor skuffelse for os, men da vi sætter hensynet til hesten højest, kunne det ikke være anderledes. Valva bliver behandlet af dyrlæge i morgen og når hun så er klar til det, fortsætter vi træningen og fremstiller hende til kåringen på Hedeland i juni i stedet.  

 

22. april

Embla har folet i morges. Hun fik et ulsblak hingsteføl med lille stjerne. Han er rigtig fin og allerede fuld af energi. Føllet får sin egen side hurtigst muligt.                        

 

16. april

I weekenden deltog Stine i Det Sjællandske Ungdomsstævne på Fála og Daffy. Hyggeligt stævne med super dejligt vejr og jo altid perfekte rammer på Nørregård. Fála blev redet i 4.2 og T.3. I begge klasser fik de 5,80 i snit, hvilket er deres hidtil højeste. Bedste enkeltkarakterer var 6,5 i arb. tølt, 6 i øgninger, 6 i fri tølt, 7 i trav, 5,5 i skridt og 7,5 i galop. Fála og Stine vandt 4.2 med 6,03 og blev nr. 2 i T.3 med 5,82. Super flot klaret! Daffy blev redet i 5.2 og T.3. I 5.2. Desværre lykkedes passen heller ikke denne gang, så totalen blev 3,87, hvilket rakte til en 2. plads efter udtagelsen. I finalen blev de dog nr. 5 med 3,50. Stine fik desværre et gult kort, fordi Daffy gik imod i forsøget på paslægningerne og derfor fik et lille sår i munden. Dette er absolut ikke noget vi har oplevet før og forhåbentlig aldrig vil opleve igen, og det gule kort var selvfølgelig helt på sin plads! Stine red derfor Daffy med hackamore i finalen. Det har hun ikke prøvet før, men det gik faktisk fint. Dog havde de nogle problemer med traven, da det er lidt sværere at give den optimale støtte. Ellers var det rigtig fin ridning og Stine var tilfreds, trods alt.  I T.3 blev de nr. 3 efter udtagelsen med 4,80. Da Stine også kom i finalen med Fála i T.3, blev Daffy ikke redet dér. Enkeltkarakterer for Daffy var 5 for arb. tølt, 5,5 for øgninger, 5,5 for arb. til middeltølt, 5 for fri tølt, 5,5 for trav, 5,5 for skridt, 6 for galop og 0 for pas.   12. april Det går rigtig godt med Nannas unger. Vi har haft dem oppe for første gang idag. Nanna passer dem godt og de er blevet rigtig store. :o) Den ene er hvid med brune pletter ligesom Nanna selv og den anden er helt sort. Faderen Viktor er en dværgkanin og der er også noget løvehoved i ham. Han er hvid med sorte pletter. Billeder af ham og ungerne kommer snart.  

 

11. april

Isabelle red i dag Valva til Drive-in stævnet i Dyrdilmyri og Stine havde Daffy med. Isabelle og Valva klarede sig rigtig godt. I T.1 fik de 5,8 og i 4.2 5,97. Vi havde absolut ikke forventet at Valva ville klare firgangen så godt, da hun jo er femgænger og har haft noget svært ved galop. Bedste karakterer var 7 i arb. tølt, 5,5 i trav, 7 i skridt, 5,5 i galop og 6 i fri tølt. Det blev til 2 DM-kvalifikationer, så det tegner jo godt for fremtiden. Daffy var som altid, når han er ude blandt andre, i vældigt hopla og så har han ikke rigtig tid til de "langsomme" gangarter. Stine red ham i T.1 og 4.2. Det gik nogenlunde, men de fik ingen kvalifikation.  

 

11. april

Mysla blev aflivet i dag. Det foregik stille og roligt hjemme og hendes krop blev doneret til rovdyrfoder i Zoologisk Have. Mysla var igennem de sidste år plaget af gigt og især i den senere tid har hun gået dårligt og tilbragt meget af dagen med at ligge ned. Hendes humør var højt til det sidste og hun var fin i huld og pels. Det er svært at tage afsked med en hest man har kendt i så mange år, og Mysla var jo vores første føl og mor for Òskadís, som ligner hende utroligt meget og som vi glæder os til at gå igang med, og mormor til Fála, som vi har rigtig meget glæde af. Mysla var en kæmpe personlighed og en dejlig ridehest. Hun ville, også hvis hun blev født i dag, være en hest vi ville være glade for at ride og bruge i avlen. Mysla vil være savnet og mindes med glæde!  

 

7. april

Vi har lånt Finell ud, da vi ikke selv bruger hende til noget. Hun skal nu være ridehest for 2 små piger og selskabshest for en lidt større pony. Hun kommer til at "bo" et dejligt sted ikke så langt fra hvor vi bor, så vi vil have god mulighed for at besøge hende.  

 

7. april

I går var vi til påskestævne på Tjenergården. Det var en meget kold fornøjelse men et fint stævne. Stine deltog på 3 heste. Med Fála blev hun nr. 4 i 4.2 med 5,60 i udtagelsen og i T.3 blev hun nr. 3 med 5,43 i udtagelsen. Med Sóley blev hun nr. 2 i 4.3 og nr. 3 i T.5. Dagfari red hun i 5.2 men passen lykkedes ikke rigtig, så  der var kun point i et af gennemløbene og i T.3. Det gik fint men de endte uden for finalerne.  

 

2. april

Stine har for ca. 3 måneder siden lånt en hankanin -Viktor- til Fína og Nanna. De har gået sammen i et stykke tid men uden held. Idag har Nanna så fået 5 kaninunger. Viktor gik desværre sammen med hende da vi ikke havde set nogen tegn på at Nanna skulle være gravid, så han havde taget 3 af dem og de overlevede desværre ikke. Nanna har 2 tilbage og de fungerer rigtig fint. Det var første gang Nanna skulle have unger så det er synd at hun skulle få sådan en grim oplevelse. Planen er at kaninungerne skal sælges når de bliver 7 uger gamle.  

 

April

Stine har haft travlt siden nytår. Ud over at passe sin skole med mange lektier, har hun redet 4 heste: Fála som jo skal med til stævner, Dagfari fra Bjergskoven ejet af Rikke og Carsten Djursgaard, som også skal med til et par stævner, Sóley fra Sneslev Overdrev ejet af Nana Gjelsten. Sóley har ikke været redet så længe men skal kåres, når hun er klar. Også hun vil komme med til nogle stævner og sidst en 4-års hoppe Hrína, som for nylig er tilredet og derfor kun har skullet rides let. Hrína ejes af Peter Stausholm. Hrína skal have pause nu og Dagfari sættes til salg snart, så der bliver lidt mere tid fremover.  

 

24. marts
Glói er solgt og blev afhentet i dag. Vi ønsker de nye ejere stort tillykke og håber at de og Glói får meget fornøjelse af hinanden.  

 

21. marts
Vi har meldt til pinsestævnet på Nørregård. Susan og Valva i T.1, 5.1 og stiltølt og Stine og Fála i T.1, 4.1, stiltølt og freestyle.  

 

20. marts

Tiden nærmer sig hvor Embla skal fole. Der er nu ca. 3 uger til termin. Embla er begyndt at sætte yver og maven er sunket lidt. Vi begynder at græsse hende ind nu, så hun kan gå på græs med føllet.  

 

20. marts
Stine er tilmeldt påskestævnet på Tjenergården d. 6. april. Hun skal ride Fála og Dagfari i 4.2 og T.3. Hun er også meldt til Ungdomsstævnet på Nørregård d. 14.-15. april. Igen i 4.2 og T.3 på Fála men i 5.2 og T.3 på Dagfari. Stine har først lige i går prøvet at ride pas for første gang. Med lidt vejledning fra Isabelle gik det rigtig fint. Dagfari er blevet redet nogle få gange i pas for mange år siden og selvom han ikke har gået et skridt i denne gangart siden, har han ikke glemt hvad det handler om. Spændende hvordan det går fremover.  

 

19. marts
Valva er tilmeldt kåringen i Herning 19.-22. april.  

 

19. marts
Valva og Næla er blevet bedømt ved den vejledende kåring på Nørregård. Vejret var heldigvis bedre end varslet, så det var tørvejr under ridebedømmelserne, men der blæste en strid vind som gav voldsom sidevind for rytterne og det påvirkede givetvis bedømmelserne. Valva var til fuldbedømmelse og hun opførte sig eksemplarisk. Hun fik 8 for hoved, hals og overlinie, 7 for benkvalitet og 7,5 for resten af bygningen, ialt 7,63. For rid fik hun 8,5 for langsom tølt, 8+ for tølt, 7,5 for trav og galop, 6 for pas, 8,5 for skridt, 6,5 for langsom galop og 8 for form og vilje/sind, ialt 7,61, total 7,62. Generelt manglede der tempo men Valva er i god udvikling så vi er optimistiske inden kåringen i april. Næla blev bygningsbedømt. Hun opførte sig også super godt. Hun fik 8 for hals og 8,5 for overlinie. 7-7,5 for resten, ialt 7,57. Næla er i lidt for god foderstand så vi tror karakterene kan hæves når hun er redet lidt mere og er i form. Det går i ørigt fint med tilridningen af hende og hun forventes kåret senere i år.

 

4. februar

I weekenden har vi været på besøg på Langeland. Kæpa har det godt og ser vældig drægtig ud. Mon ikke ønsket er et blak hoppeføl :-) spændende bliver det. Kæpa bor sammen med sin søn Glampi. Han bliver 3 år i år og er blevet en stor, køn hest med et dejligt mildt sind. Sammen med Kæpa og Glampi bor også Pjakkur fra Ll. Nørgård. Han er 5 år og i gang med at blive ryttervant. Mette benyttede lejligheden til at lade Stine hjælpe med tilridningen og det gik rigtig fint. Lørdag gik vi en tur, hvor Stine red på Pjakkur men Mette havde et reb i ham. Pjakkur var glad og gik godt fremad. Søndag red Stine ham selv i et indhegnet område. Hun øvede kysse stigbøjle, igangsætning, stop og let drejning. Overvejende skridt men også lidt trav. Til sidst sluttede vi af med at gå en lille tur og også det klarede de fint. Pjakkur er absolut klar til videre træning. Billederne viser Glampi og Susan og Pjakkur med Stine.                                       

 

Februar

Vi har solgt Blossi til Janne Knudsen og Henrik Falster Hansen. Janne og Henrik har redet en del på Blossi i de sidste 1½ år og de har hele tiden villet købe når vi var klar til at sælge! Det har været svært at tage beslutningen om at sælge Blossi, ikke mindst for Stine. Blossi har jo været Stines "første" hest og han har en meget stor del af æren for alle de oplevelser hun har haft med hestene. Blossi vil altid have en stor plads i vores hjerter og heldigvis bliver han boende hos os i et eller andet omfang, da vi har en del fælles hestehold med Janne og Henrik :-).  

 

28. januar

I dag har vi kørt Valva til Nørregård, hvor hun skal trænes af Isabelle med henblik på kåring i Herning i april  

 

26. januar

Vi har idag tilmeldt Valva og Næla til den vejledende kåring på Nørregård den 18. marts  

 

26. januar

Næla er i dag blevet håndprøvet og desværre er hun ikke i fol. Hun vil blive kørt op til Isabelle Felsum, som skal tilride hende.  

 

7. januar

Vi har oprettet en ny side med Susans tegninger.  

 

5. januar

Præsentationssiden, Øvrige dyr og Fálas fotoalbum er blevet opdateret med billeder.   

4. januar

Deplas side er opdateret med nyere billeder.  

 

Januar 2007

2006 var et travlt år for os. Stine og Fála deltog i næsten alle stævner på Sjælland samt et enkelt i Jylland. De klarede sig godt hele sæsonen og kom oftest i finaler. De deltog i samlingerne for ungdomstalentholdet og klarede sig fint til DM. I efteråret har Fála haft en lang ferie og nu skal hun igang igen. Planen er at de også i år skal ud på konkurrencebanerne men det bliver dog ikke i samme omfang, de "nøjes" med de væsentligste stævner. Valva kom rigtig igang i 2006 og hun er en herlig ridehest med gangarter, der bare bliver bedre og bedre. Susan red hende i de lette klasser til Geysirmesterskaberne, hvor det gik over al forventning. Planen for Valva er at hun skal kåres i Herning i april, derfor kommer hun i træning hos Isabelle Felsum til februar. Indtil da rider vi hende selv. Embla og Næla er i fol, så vi glæder os til der forhåbentlig kommer to føl til sommer.      

Susan & Jan Holmgaard Christensen - 4330 Hvalsø - tlf: +45 21759924/20223223 - mail: susjamail@gmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net